Klargøring omfatter kontrol af udstyr, påføring af udstyr og sikring. Først efterses udstyret for slid og overbelastningsskader. Dette kan være flossede syninger, delvist overgnavede eller porøse remme og reb. Efter endt eftersyn af udstyret påføres selen og den strammes grundigt, evt. med hjælp fra makker. Tag nu resten af dit udstyr på og noter dig hvor på selen du han anbragt de forskellige typer karabiner osv. Nu fastgøres sikringsrebet til selen ved at det syes gennem selens indbindingspunkt, sådan at der bliver en tamp på ca. 30 cm. Bind evt. en stopknude på tampen hvis den er blevet lang.

Bundsikring

Der etableres en bundsikring ved at en slynge spændes om klatretræet eller nabotræet med et slyngestik og om nødvendigt forlænges med endnu en slynge, sådan at den kan nå sikringsmandens arbejdsløkke. Sikringsmanden føre sikringsrebet gennem bremsen og montere bremsen med en skruekarabin i selens arbejdsløkke. Efterfølgende monteres bundsikringen ligeledes i selens arbejdsløkke med en skruekarabin. Det er vigtigt at bundsikringen er placeret sådan at sikringsmanden ikke løftes eller trækkes ned når bundsikring og sikringsreb er strammet op.

Det er som regel mest behageligt at bundsikre fra et nabotræ idet du da bedre kan se hvad der foregår i træet og samtidigt undgår at få grene og tabt udstyr i hovedet.

Mellemsikring

Mellemsikringen består af en slynge af passende længde og en karabin. Der kan anvendes alm. karabiner men vi anbefaler at du anvender låsekarabiner. Slyngen placeres om en tyk gren eller hovedstammen ved at den lægges dobbelt hen over grenen, eller hvis der er risiko for at den kan glide på grenen, med et slyngestik. Karabinen klikkes i slyngen og derefter i sikringsrebet. Mellemsikringernes funktion er at reducere et evt. fald, men vigtigst af alt at sikre at klatreren ikke rammer jorden ved et fald. Ved placering af mellemsikringer er det desuden vigtigt hele tiden at tænke over hvordan et evt. fald vil se ud og forsøge at undgå uheldige faldsituationer, ved at placere mellemsikringer korrekt i forhold til større grene.

Mellemsikringer sættes normalt ved ca. 2 meter, 3 meter og der efter med ca. 2 meters interval.

Topsikring og standplads

Topsikring og standplads etableres altid ekstra sikkert idet de ikke altid har nogen backup i form af mellemsikringer. Der anvendes således altid mindst to uafhængigt fastgjorte slynger til en topsikring eller standplads. De to slynger placeres fortrinsvis på hver deres gren (min. 10 cm tyk) eller om hovedstammen og de placeres så trækket i dem fordeles. Det er en god ide at anvende slynger og karabiner som adskiller sig fra de øvrige, for på den måde altid let at kunne identificere disse. 

Skal topsikringen anvendes til gentagende toprebning bør der altid anvendes to modsatvendte låsekarabiner.

Rebklatring

For at komme op i et træ og i særligt vanskelige passager mellem grene kan det være nødvendigt at klatre på reb. Der er grundlæggende to måder at foretage sikker rebklatring på:

1. Klatring på dynamisk reb og selvsikring ved indbinding
2. Klatring på statisk reb og sikret ved bundsikring

Metode 1

Der etableres et dynamisk reb enten ved at kaste det op over en solid grenkløft og bundsikre eller ved fastgøring i topanker. Gør nu følgende:

1. Fastgør en lang prusik til rebet med en bremseknude og bind evt. en fodløkke på denne
2. Fastgør nu en kort prusik til rebet over den lange prusik også med en bremseknude
3. Fastgør den korte prusik i selen med en låsekarabin
4. Træd op i den lange prusik mens den korte prusik flyttes op på rebet
5. Hæng i den korte prusik mens den lange flyttes op
6. Gentag punkt 4 og 5 for at klatre op af rebet
7. Når du er ca. 2 meter oppe foretages indbinding ved at binde 8-tal på rebets løse ende og fastgøre denne i selens indbindingspunkt med en låsekarabin
8. Foretag løbende indbinding ca. for hver 2 meter

Metode 2

Der etableres et statisk eller dynamisk reb endten ved at kaste det op over en solid grenkløft og bundsikre eller ved fastgøring i topsikring. Yderligere etableres bundsikring af personen med dynamisk reb, evt. kastet op over samme grenkløft eller løbende gennem topsikring. Gør nu følgende:

1. Fastgør en lang prusik til rebet med en bremseknude og bind evt. en fodløkke på denne
2. Fastgør nu en kort prusik til rebet over den lange prusik også med en bremseknude
3. Fastgør den korte prusik i selen med en låsekarabin
4. Træd op i den lange prusik mens den korte prusik flyttes op på rebet
5. Hæng i den korte prusik mens den lange flyttes op
6. Gentag punkt 4 og 5 for at klatre op af rebet

I stedet for prusikknuder kan du anvende rebklemmer som f.eks. tibloc fra petzl.

Nedfiring, også kaldet rapelling eller abseil er en metode til at fire dig ned af et fast reb. Nedfiring kan ske på såvel statisk som dynamisk reb og rebet kan være enkelt eller dobbelt. Til nedfiring anvendes en egnet bremse, i vores tilfælde et 8-tal. Rebet føres gennem bremsen og bremsen fastgøres i selen med en låsekarabin. Er du ikke sikret under nedfiringen skal der desuden anvendes en prusik med låseknude som spændes på rebet oven for bremsen og fastgøres i selen med en ekstra låsekarabin. Hvis der er tale om nybegyndere bør nedfiringsrebet altid etableres sænkbart og personen skal altid være topsikret under nedfiringen. Desuden bør der være en bundmand som har fat i nedfiringsrebet og kan stramme dette op så der bremses.